MENU

Teamet

Båden

Bådrekorder

Klubture 

TMB 

Landskamp

Diverse ture opd. 2/2

Kystture 

SSK junior konkurrence 

Link

Gæstebog

 

Lørdag den 27. august 2011 afholdt vi den første juniorkonkurrence i SSK regi.

Formålet med turen var, at få en masse børn ud og fiske. Vi valgte at udskrive konkurrencen til fladfisk, da det er mere hygge-fiskeri end trolling og dermed også sjovere for børnene.

Første mål lykkes - en masse entusiatiske børn mødte op med stort mod på fiskeriet. Andet mål lykkes også - nemlig at børnene hyggede sig rigtig meget sammen. Treje mål lykkes også - der blev fanget mange fine fisk. Vi kunne faktisk ikke ønske os mere for denne tur - andet end lidt bedre vejr.

Fredag aften mødte en del teams op til fredagshygge med grill og krabbeløb. Vejret var super og vi gik i bådene med forventning om super fiskevejr. Men vi skulle blive klogere....kl. 6.10 lørdag morgen viste himlen sig fra sin mindre pæne side, da helvedet brød løs med lyn, torden og masser masser af regn. Men det stoppede heldigvis lige så brat som det var opstået og solen viste sig nu fra sin bedste side. Dog havde morgenens blæst give lidt bølger og vi udskød starten til kl. 9.

Ude på sundet må man sige, at fiskene de fleste steder var samarbejdsvillige. Der lød flere meldinger over radioen om børn, som havde fanget deres første fisk...nogensinde. Så der blev rigtig debuteret - oven i købet med dobbelthug.
Desværre var himlen ikke lige så samarbejdsvillig. Endnu en gang voldsom regn væltede ned over bådene og torden og lyn kunne ses og høres - men det holdt sig over land, vi "slap" med regnen, hvorefter vejret klarede op igen. Men desværre kun for en tid. Kl. 14 åbnede himlen sig endnu engang og denne gang drev det ud over vandet og vi valgte af afblæse resten af fisketiden, da to både meldte om slag i stængerne pga. lyn.

Tilbage på havnen var en masse våde men også meget glade børn. De var overhovedet ikke pillet ned af det dårlige vejr - men de havde heller ikke lyst til at sejle mere efter de to uvejr, så det var en god beslutning af kalde alle både hjem.
Masser af fisk blev indvejet i god ro og orden - meget velopdragne børn med køkultur skal man lede længe efter
Vi tog en masse billeder - se dem her